Fostermembraner, fostervand og navlestreng

Fosteret i livmoderen er omgivet af to stykker fosterhinde, der sidder fast på hinanden - ligesom den tynde hinde under skallen på et hønseæg. Så længe fosterhinderne er intakte, beskytter de fosteret ved at forhindre bakterier i at trænge ind i livmoderen og fostervand i at løbe ud.

De to membraner kaldes chorion og amnion. Corion er den film, der ligger på ydersiden og amnion den, der er tættest på fosteret og hviler mod fostervandet.

Fostermembranerne hjælper med at beskytte fosteret og navlestrengen ved at holde trykket i fostervandet jævnt fordelt inde i livmoderen, f.eks. under veer. Ved at lade fosteret bevæge sig i fostervandet bidrager det til udviklingen af fosterets muskler, knogler og lunger.

I begyndelsen af graviditeten er fostervandet klart, men det bliver gradvist mere uklart på grund af hår, talg og hudpartikler, som fosteret afgiver. Gennem hele graviditeten dannes der hele tiden nyt fostervand. Fosteret sluger fostervandet, som derefter absorberes i mave-tarmkanalen. Derefter udskilles det via navlestrengen og moderkagen til den gravide kvindes blodbane, men fosteret udskiller også rester af fostervand. Omkring 38-39 uger når fostervandsmængden sit højeste niveau på omkring 1000 ml og falder derefter normalt. Fostervandsmængden kan måles ved hjælp af ultralyd.

navlestrenge

I navlestrengen er der to arterier og en vene, der hjælper med at forsyner fosteret med iltrigt blod og fjerner kuldioxid og affaldsstoffer. Karrene er omgivet af en geléagtig struktur, der består af bindevæv. Navlestrengen er omgivet af jomfruhinden og sidder fast på moderkagen. Navlestrengen hæfter normalt centralt på moderkagen.