Det er ikke ualmindeligt, at en nysgerrighed omkring ens menstruationscyklus tager form sammen med et ønske om at blive gravid. Men mange kvinder er forvirrede over, hvor mange dage en menstruationscyklus egentlig er, hvad der anses for at være en 'normal' længde, og hvilke hormonelle forandringer der sker i kroppen i løbet af menstruationscyklussen. I denne artikel opklarer vi alle de gode og vigtige ting at vide!

Har du nogensinde undret dig over, hvordan dit humør kan ændre sig uden nogen åbenlys grund? Alt fra din energi, appetit og humør kan ændre sig meget fra dag til dag. Det ene øjeblik føler du dig måske glad og tilfreds, og det næste føler du dig måske deprimeret og uoplagt. Så hvad skyldes det egentlig? Det hænger i høj grad sammen med de hormonelle forandringer, der sker i løbet af menstruationscyklussen.

Længden af menstruationscyklussen

Din menstruationscyklus varer fra den første dag i din menstruation til dagen før, du får din menstruation igen. Længden varierer fra kvinde til kvinde og nogle gange endda fra måned til måned, og gennemsnittet er 28 dage. Alt mellem 21-45 dage anses dog for at være normalt!

Beregn menstruationscyklus

For at udregne din menstruationscyklus skal du holde øje med, hvornår du får din menstruation. Tæl derefter dagene fra den første dag i din menstruation, til du får din menstruation igen, så ved du, hvor mange dage der er gået. Der findes flere værktøjer og apps, som du kan bruge til at holde styr på din menstruationscyklus og få en indikation af, hvor du er i din cyklus.

De forskellige faser i menstruationscyklussen og hormoner

Menstruationscyklussen starter med follikelfasen, hvor du også har din menstruation de første par dage. Denne fase varer, indtil du får ægløsning, og så går du ind i lutealfasen - før du endelig får din menstruation igen. Men hvad betyder de forskellige faser? 

Den follikulære fase begynder med din menstruation og varer, indtil du får ægløsning, hvilket normalt sker omkring dag 14 i en gennemsnitlig 28-dages menstruationscyklus. Menstruationen varer normalt 3-5 dage, så begynder din krop at forberede sig på ægløsning ved at producere hormonet østrogen i dine æggestokke. Østrogen gør blandt andet livmoderslimhinden tykkere, så den kan rumme et befrugtet æg. 

Lige før du får ægløsning, stiger mængden af østrogen i din krop. Det kan påvirke dig ved at få dig til at føle dig rigtig godt tilpas både fysisk og mentalt. Mange mennesker føler sig flotte, harmoniske og tilfredse i denne periode af menstruationscyklussen. En øget sexlyst er også almindelig!

Ægløsning betyder, at en af æggestokkene frigiver et æg, som derefter kan befrugtes af en sædcelle. Før ægløsningen, når dit østrogenniveau topper, frigives LH, luteiniserende hormon, som er det hormon, der sørger for, at ægløsningen starter! 

Ægløsning sker normalt 12-16 dage før din næste menstruation, afhængigt af længden af din menstruationscyklus. Hormonet testosteron stiger også i forbindelse med ægløsningen, hvilket har betydning for den øgede sexlyst, men også for kraftigere orgasmer.

Det er, når du har ægløsning, at du kan blive gravid, men da sædceller kan overleve i æggelederen i op til 5 dage og ægget i 24 timer, kan du blive gravid selv i dagene før din ægløsning. Disse dage er kendt som det 'frugtbare vindue'. 

Den luteale fase varer fra ægløsning til næste menstruation. Det er her, niveauet af hormonet progesteron stiger i kroppen og optimerer slimhinden til at absorbere et befrugtet æg. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, begynder progesteronproduktionen at falde omkring dag 21 i menstruationscyklussen. Til sidst er niveauet af både progesteron og østrogen så lavt, at livmoderslimhinden nedbrydes, og din menstruation starter igen.

Det er i denne fase, at mange kvinder oplever PMS og/eller hormonel akne. Det skyldes, at østrogen falder sammen med det såkaldte "lykkehormon" serotonin, som kan gøre dig deprimeret. Samtidig falder progesteronniveauet lige før menstruationen, og alle disse fald i hormonniveauet kan føre til PMS-symptomer.

Menstruationscyklus og ægløsning 

Ægløsningen sker normalt omkring dag 14 i menstruationscyklussen, og du kan mærke den som en menstruationslignende smerte, eller du kan slet ikke mærke noget.

Under ægløsningen frigøres et æg fra æggestokken til æggelederen. Oftest er det en æggestok, der frigiver et æg. Der kan ægget blive befrugtet af sædceller ved samleje. Da sædceller kan overleve i op til 5 dage, kan man blive gravid flere dage før ægløsningen. Man kan også blive gravid dagen efter ægløsningen, da ægget er "modent" i 24 timer efter, at det er blevet frigivet. Biologisk set er det også de dage, hvor kvinder har mest sexlyst!

Nogle gange er menstruationscyklussen uregelmæssig, hvilket betyder, at den kan være 25 dage den ene måned og 35 den næste. Hvis man ønsker at blive gravid, kan det være svært at vide, hvornår ægløsningen finder sted. Der er naturlige måder at lære din krops ægløsningssignaler at kende på, f.eks. ved at lære at kende forskel på dit udflåd og din kropstemperatur. Du kan tage en ægløsningstest for at være ekstra sikker, de fås på apoteket.

Manglende ægløsning er almindeligt, når kroppen er under stress, når den ikke er klar til graviditet. Årsager til dette kan være et højt stressniveau, depression eller et stort vægttab. PCOS medfører også uregelmæssig eller manglende ægløsning.

Menstruationscyklus og udflåd

Dit udflåd kan være en indikator for, hvor du er i din menstruationscyklus, da det ændrer sig i konsistens, mængde og udseende i løbet af din menstruationscyklus. Udflåd fungerer som en beskyttelse af skeden og holder slimhinden fugtig.

Umiddelbart efter din menstruation er det almindeligt at have meget lidt eller intet udflåd. Derefter bliver det som regel mere grumset og hvidt i farven, og så bliver det mere cremet og øger mængden før ægløsningen. 

Når du har ægløsning, er det vaginale udflåd normalt mere gennemsigtigt og elastisk i konsistensen for at gøre det lettere for sædcellerne at nå frem til det løsrevne æg. Denne konsistens kaldes normalt æggehvidesekret, da det ligner æggehvide. Før din menstruation kan udflåddet blive mere rosa eller brunligt i farven, da det blandes med blod fra din menstruation.

Hvordan du har det gennem din menstruationscyklus

De forskellige hormoner østrogen, progesteron og testosteron har flere toppe og dale i løbet af menstruationscyklussen. Det påvirker, hvordan du har det, lige fra din energi, appetit og humør til, hvor omgængelig du føler dig.

Hvordan du har det fra den første dag i din menstruation til ægløsningen

Under den follikulære fase, I starten af din menstruation er det almindeligt at føle nedsat energi og træthed. Under menstruationen kan du derfor planlægge roligere aktiviteter og forsøge at få mere hvile ind i dit liv, hvis det er muligt. Jo tættere du kommer på ægløsningen, vil energien stige på grund af stigningen i østrogen. Du kan opleve øget energi, inspiration og drive - så det kan være en god idé at planlægge større projekter i denne fase.

Det er også i denne fase, lige før ægløsningen, at du biologisk set føler mest sexlyst, og det er her, du har mulighed for at blive gravid.

I slutningen af denne fase topper testosteronniveauet, hvilket kan få dig til at føle dig ekstra stærk og udholdende. Progesteron er nu også på et meget stabilt niveau, hvilket kan hjælpe dig til at føle dig rolig og afbalanceret. Når progesteron derefter stiger hurtigt ved ægløsning og falder før din menstruation, er det mere almindeligt, at dit humør og din adfærd begynder at svinge. 

Hvordan du har det fra ægløsning til din næste menstruation

I lutealfasen, som varer fra ægløsningen til din næste menstruation, begynder hormonerne at ændre sig. Det er her, du kan opleve PMS-symptomer. Hvis du oplever humørsvingninger, kan det hjælpe at minde dig selv om, at alt, hvad du føler og tænker lige nu, ikke er en direkte sandhed, det er hormonerne, der påvirker dig, og det vil gå over, når lutealfasen er overstået. I denne periode er det godt at lytte til din krop fra dag til dag, da dit humør kan ændre sig dramatisk!

Resumé:

De karakteristiske hormoner i menstruationscyklussen er østrogen, progesteron og testosteron. Niveauerne af disse hormoner vil stige, falde og være mere neutrale, alt efter hvor du er i din menstruationscyklus, og de vil påvirke, hvordan du har det fysisk og følelsesmæssigt. Men præcis hvordan du reagerer på de forskellige hormoner, er individuelt! Derfor er det nyttigt at reflektere over, hvordan du har det i løbet af måneden, så du kan se en sammenhæng mellem, hvordan du har det, og hvor du er i din menstruationscyklus. For eksempel er det almindeligt at føle trang til forskellige typer mad, men også energi til forskellige typer motion i forskellige faser. Ved at lære, hvordan dine hormoner påvirker dig, kan du også tilpasse din livsstil ud fra, hvordan du har det!